torsdag den 24. maj 2012

Dag 10 d. 24. maj: Semifinale 2

Anmeldelse af sangene i semifinale 2
Pointskalaen er 0-10 og afspejler mit personlige synspunkt. Nederst kan du se mit gæt på hvem der går videre.

01. Serbien, Zeljko Joksimovic, Nije Ljubav Stvar
Starter med noget der minder meget om et af temaerne fra ringenes herre. Fin sang som har masser af strygere og melankoli. 
9 point

02. Makedonien, Kaliopi, Crno E Belo
Hvad handler det her om? Mangler en catch line. Fint rocknummer, men forsangeren kigger slet ikke ind i kameraet.
4 point

03. Holland, Joan Franka, You And Me
En hollandsk indianer fremfører denne intetsigende sang.
2 point


04. Malta, Kurt Calleja, This Is The Night
Klub musik og en klub situation. Mand beder kvinde om en chance til. Det her letter aldrig rigtigt. Sniger sig ind i finalen på yderligt mandat.
3 point

05. Hviderusland, Litesound, We Are The Heroes
At Hviderusland vil nedbryde murene er besynderligt. Når mure falder betyder det for mig et opgør med fortidens undertrykkelse. Men det ser man nok anderledes på i Hviderusland. I love Belarus - NOT!
2 point


06. Portugal, Filipa Sousa, Vida Minha
Igen stiller Portugal op med et gammeldags nummer, og så kommer de heller ikke i finalen denne gang.
2 point

07. Ukraine, Gaitana, Be My Guest
Indledes med hæslig trompetfanfare, og så bliver det gradvist værre og værre.
2 point


08. Bulgarien, Sofi Marinova, Love Unlimited
Bulgarien sender os tilbage til Ibiza i 90'erne - det får man ikke meget fornøjelse - jeg foretrækker Whams club tropicana og en pina colada frem for denne ørkenvandring.
2 point

09. Slovenien, Eva Boto, Verjamem
Forsangeren og de 5 korpiger er i hvidt i en lidt stillestående og gennemsnitlig forestilling. 
4 point

10. Kroatien, Nina Badric, Nebo
Gør ingen fortræd men begejstrer heller ikke nogen nævneværdigt. Et hvidt stykke stof holdes på tværs af scenen, men det er svært at forstå pointen med det. Effektfyldte røde glimt i skyerne. 
4 point
11. Sverige, Loreen, Euphoria
Jeg synes ikke helt Sverige har fået tingene til at fungere visuelt. Loreen gemmer sig lidt for meget bag sit hår, og lyset synes jeg heller ikke er specielt euforisk.  Denne sang vinder ikke på lørdag, selvom svenskerne tror det.
9 point


Loreen.
Foto: Andres Putting (EBU)


12. Georgien, Anri Jokhadze, I'm A Joker
Det her er skingrende dårligt. En uendelig opremsning af forsangerens evner udgør teksten mens diverse etniske musikelementet prøver at gøre sangen uforglemmelig. Forsangeren har afbleget hår og mørkt skæg, hvilket er særdeles uklædeligt. Man spørger sig selv: hvem er målgruppen for et sådant look? Hvis nogen derude synes han er lækker, så send lige en sms til mig.
1 point
 
13. Tyrkiet, Can Bonomo, Love Me Back
En pivringe sang fra den 'store søfartsnation' Tyrkiet. Sangen har ikke andre nævneværdige kvaliteter end at musikken er meget tyrkisk inspireret, og at der er sømænd på scenen.
Midt under en af de indledende prøver faldt en fra delegationen ned i scenegraven, og hun blev modtaget af stor bifald, da hun endelig kom op til overfladen tilsyneladende uden de store skader. Prøven måtte afbrydes endnu engang, da damens briller skulle findes nede under scenen...
2 point

14. Estland, Ott Lepland, Kuula
Ja nu tillader jeg mig at ødelægge denne sang for jer - men hvorfor synger han hele tiden om 'kugler'? Godt nok er en kugle en perfekt geometrisk konstruktion, men fortjener disse spherer så meget opmærksomhed? Virkelig god performance og flot scenografi, der begynder enkelt og mørkt og så eksploderer i en masse farver. Den kommer langt 
8 point

15. Slovakiet, Max Jason Mai, Don't Close Your Eyes
Langhåret rock musik. Jeg kan ikke rigtigt finde noget positivt at sige om det. Den mangler også en ordentlig afslutning.
3 point

16. Norge, Tooji, Stay
God energi, men han synger ringe. Lidt outdated komposition.
5 point

17. Bosnien Herzegovina, Maya Sar, Korake Ti Znam
Sangerinden har en dragende stemme og der er tilmed lidt harpe og panfløjte involveret. Disney sange har aldrig fungeret i grand prix. 
3 point

18. Litauen, Donny Montell, Love Is Blind
Den bløde mellemvare. Latterligt sceneshow, hvor forsangeren har bind for øjnene for at illustrere at kærlighed gør blind. Skærmen bag scenen er sjov med de mange små mennesker.
3 point

Konklusion på semifinale 2
Her er en oversigt over hvilke lande jeg tror går videre, samt hvem jeg ville sende videre, hvis det var mig der bestemte.



Tror Ønsker
Serbien X X
Makedonien 0 X
Holland 0 0
Malta 0 X
Hviderusland X 0
Portugal 0 0
Ukraine X 0
Bulgarien 0 0
Slovenien X X
Kroatien 0 X
Sverige X X
Georgien X 0
Tyrkiet X 0
Estland X X
Slovakiet 0 X
Norge X X
Bosnien Herzegovina X X
Lithauen 0 0

Jeg tror, at Serbien vinder semifinale 2.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar