Åbningsfest
Dagens gode nyhed er at både presse og fans er inviteret med til åbningsfesten i aften. Tidligere år har det været helt umuligt at få fat i invitationer til denne store fest, så det er fantastisk, at det kan lade sig gøre i år.
Arenaen
Der arbejdes stadig på højtryk på at få arenaen klar til på mandag, hvor de første generalprøver skal foregå. Salgsboderne er ikke færdige, og overalt er en hær af mennesker i gang med at lægge de sidste fliser og trække de sidste kabler. Det er et under, hvis alle detaljer, når at blive færdige.
Årets scene er flot, men det er tydeligt, at loftshøjden i salen ikke er specielt imponerende. Green room (der hvor deltagerne sidder efter deres optræden) er i år bagest i salen, og fylder en pæn del af gulvet. Man kan tydeligt mærke at salen er meget mindre end sidste år. Jeg har lavet en lille 360 grader video inde fra salen, så man kan få et indtryk. Videoen starter og slutter ved green room.
Video: Chrystal Hall set indefra
I får også lige en video af Flame Towers med svingende flag. Bygningerne er 190 meter høje. Imponerende!
Video: Flag på Flame Towers i Baku
Ingen kommentarer:
Send en kommentar