fredag den 18. maj 2012

Dag 4 d. 18. maj - Tilbageblik på torsdagen

Fredagen gik med at se prøver og pressekonferencer. Danmark var sidste land på scenen og derefter var der så dansk pressemøde. Så det blev en lang dag i pressecentret 11.30 - 21.00! Det danske prøve gik fint, men der var meget ventetid, så det blev ikke til mange gennemspilninger.

Det danske hold!
Jeg synes, den danske sceneoptræden bliver noget statisk med de valgte instrumenter på scenen - kontrabas, trommer og keyboard er jo imobile instrumenter. Det gør det også svært for bandet at 'connecte' og man får lidt for mange billeder, hvor folk har ryggen til. På pressemødet fortalte Soluna, at man har valgt at stå tæt sammen på scenen netop for at understrege samspillet i bandet. Jeg er dog ikke helt overbevist om at det kommer helt ud til tv-seerne, men det er også svært at få en fornemmelse af tv-oplevelsen, når man står i salen, så nu må vi se. Vokalerne var fremragende til prøven. Godt gået Danmark!

Her er en akustisk version af 'Should've known better' pressemødet:


Soluna og resten af det danske hold gjorde det rigtigt godt på pressemødet. Stor ros!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar