Dag 3 torsdag d. 17. maj - Lidt om byen Baku

Baku er en meget imponerende by med ca. 2 millioner indbyggere. Før jeg rejste herned, forestillede jeg mig, at vi skulle besøge en nedslidt østeuropæisk storby præget af betonmonumenter fra kommunisttiden, men her sidder jeg nu i pressecenteret og kigger ud på Bakus skyline. Skyskraber efter skyskraber står side om side langs hele havnepromenaden og leder tankerne hen på New York.

Det mest imponerende er 'Flame Towers'" på hver 190 meter. Hele facaden er beklædt med LED-lys, og der kører forskellige animationer i hele husets højde. Der er selvfølgelig flammer, men særligt imponerende er en animation af et menneske, som står og svinger de Aserbajdsjanske flag. Når tre flagsvingere, som hver er 190 meter høje, går i gang, så gør det et vist indtryk.

Flame Towers om natten.

Ude i forstæderne er bygningerne selvfølgelig noget mere ramponerede, og der er ingen tvivl om, at der er udbredt fattigdom.

Alle vi møder hernede er meget interesserede i, hvad vi er for nogle grandprixtosser, og prøver gerne at hjælpe os med det ene og det andet. Det skal dog siges, at der er en del sprogforviklinger, da vi jo hverken taler azeri eller russisk, og lokalbefolkningens engelskkundskaber er meget begrænsede. Venligheden må man dog imponeres over. Hæren af frivillige tager dog nogen gange lidt overhånd. For eksempel er der cirka dobbelt så mange tjenere som der er gæster til vores morgenmadsbuffet.

Det føles sikkert at gå rundt i byen, selv om det dog ikke er så mange spadsereture vi har haft lejlighed til at udføre i lokalområdet, da vi bor 11 km fra arenaen og derfor kører i taxa. Der er indkøbt nye taxaer i anledning af grand prixet, og man har valgt en London-model (dog med rattet i venstre side), og de er særligt udsmykket med Eurovision logoer.

Eurovision Taxa i Baku.